Kom med til fest i Parken!

5. maj 2010
FC Midtjylland får brug for hele regionens opbakning til pokalfinalen i Parken, så tag med og vær den 12. mand i jagten på klubbens første titel.

For at sikre Kuhn og drengene den bedst mulige støtte arrangerer FCM busture over hele regionen. Læs mere og book en plads på www.fcm.dk. Her kan du også se, hvor den nærmeste bus går fra.

Efter ankomsten i København er der traditionen tro stor opvarmningsfest i Fælledparken. Alle er velkomne, og der vil blandt andet være musik fra FCM's "husorkester" Volf Duo og masser af aktiviteter.

I anledning af pokalfinalen har vi lavet et rigtigt godt tilbud. For 99 kroner får du et FCM halstørklæde, et stort flag og to creperuller til at kaste med inde i Parken.

Du kan købe pokalpakken på Ulveshoppen.dk, eller i boderne og Ulveshoppen på MCH Arena før, under og efter aftenens kamp mod Brøndby.

Seneste nyt
 
2010 KLUBHUSET - All rights reserved I samarbejde med A-TEX Promotion og MCB A/S